HUMANOLOGY

Humanology er en privat, humanitær organisation, og det er vores mål at hjælpe børn, der har det svært. Tusinder af børn i Danmark tilbringer vigtige år af deres barndom eller ungdom på institutioner væk fra deres forældre og barndomshjem. 

Vi ønsker, at de børn skal have en så anstændig opvækst, som muligt. Med frivillig arbejdskraft og private midler ønsker Humanology at være med til at forbedre disse børns tilværelse.

Humanology blev stiftet i efteråret 2007 af Morten Jacobsen ud fra et enkelt ønske om at gøre noget aktivt for de mange børn i Danmark, der vokser op under svære kår. Børn, der på grund af tilværelsens tilfældigheder er havnet i en vanskelig og belastet situation på et afgørende tidspunkt i livet.

”Vi er så velstillet i Danmark, at vi ofte glemmer, at der er masser af børn, der ikke har det godt. Børn, som ikke får de chancer, de burde få i et samfund som vores,” siger Morten Jacobsen.

Morten Jacobsen er til dagligt direktør og medindehaver af en rederivirksomhed. Privat er han gift og far til to døtre.

 
Lav din egen hjemmeside med mono.net